Historien om De Friske Håndværkere

For omkring 44 år siden var der en ung maler der havde en god idé: en idé om et malerfirma, hvor friske og glade malere kunne levere malerarbejde af den bedste kvalitet – og med den bedste service! Den maler var Friske Leif, og i 1969 stiftede han De Friske Malere.
Det blev begyndelsen på et smittende lokalt iværksætter-eventyr, der hurtigt fik en del opmærksomhed. Folk kunne nemlig godt regne ud at Leif, som også opkøbte Danmarks ældste malerfirma, C.W Julmand, stod med den rigtige idé.

Faktisk gik det hele så godt, at Leif efter omkring 16 år
og en masse glade kunder, kunne udvide firmaet:

DE FRISKE MALERE MALERBUTIK BLEV ÅBNET!

Interessen for De Friske Malere voksede fortsat støt, så Friske Leif fik travlt – rigtigt travlt. Derfor var det et held, at han en dag mødte en anden frisk maler: Peter, som drev et lille, hårdtarbejdende firma fra sin privatadresse.
Peter og Leif udviklede et godt samarbejde, hvor de i fællesskab varetog deres kundekredse. Desværre oplevede De Friske Malere stadigvæk at måtte sige nej til ordrer. Da vidste Leif, at tiden var inde til at udvide firmaet, og at friske kræfter måtte til. Han vidste også, at Peter var den rette mand til at føre De Friske Malere videre i hans ånd.
Således blev to stærke firmaer til ét: Den 1-6-2013 overtog Malermester Peter De Friske Malere, og succeshistorien fortsætter!

I år 2018 udvides De Friske Malere med en tømrer og murer afdeling - De Friske Gruppen opstår.

Vi har nu mange friske medarbejdere, hvor af flere er lærlinge i firmaet. Det betyder at vi nu kan varetager opgaver med totalentreprise. 

Cathrine bestyrer Malerbutikken i Køge, og Malermesteren giver gerne en hånd med, når forretningen er fuld af mennesker på en travl eftermiddag eller en lørdag formiddag.